En trykpresse og et ubetalt lån
Startkapitalen var 11.400 kroner, lånt af redaktør Mette Skovgaards svigerfar, og en risograf, som tidligere havde stået i et nedlagt kopieringsfirma på Ringstedvej. Det første nummer blev samlet på et spisebord på Hersegade, hvor fire personer foldede ark, mens de lyttede til radioen. Mette Skovgaard havde i seks år været ansat i den lokale erhvervsafdeling i Roskilde Kommune, hvor hun hver uge behandlede ansøgninger om tilladelser til små virksomheder, og hun var træt af at se de samme ansøgninger blive afvist af grunde, ingen kunne forklare mundtligt.
Avisen begyndte, fordi ingen andre dækkede de små. Lokalaviserne skrev om kommunale budgetter og store byggeprojekter, mens frisørsalonen på Algade, møbelsnedkeriet i Gadstrup og bageriet på Ringstedgade stort set aldrig optrådte med mindre end en konkurs. Vi ville skrive om det almindelige arbejde, længe før det blev en nyhed.
Det første år udkom avisen hver anden fredag. I dag udkommer den hver torsdag med et oplag på 4.200 eksemplarer, fordelt på 61 udsalgssteder fra Roskilde Station til Svogerslev og Viby. 70 procent af læserne bor inden for otte kilometer fra domkirken, og omkring 340 af dem har et erhvervskort, der viser, at de selv driver en virksomhed med under ti ansatte.
Hvad redaktionen siger nej til
Vi tager ikke imod annoncer fra advokater, revisorer eller konsulenter, der sælger rådgivning om de regler, vi skriver om. Det er en regel, der har kostet avisen mindst 180.000 kroner om året i tabte indtægter siden 2020, og den står uændret.
Vi offentliggør ikke navne på ansatte, der er blevet opsagt, medmindre de selv ønsker det. Den praksis blev indført i maj 2019, efter at en tidligere ansat i et mindre VVS-firma i Roskilde blev genkendt i byen, fordi avisen havde nævnt hendes stilling i en artikel om en fyringsrunde.
Der findes heller ikke en redaktionel linje, der hedder positivt eller negativt. Når en håndværksvirksomhed klarer sig godt, skriver vi om, hvordan den gør det, og når en butik lukker, undersøger vi hvorfor, uden at gøre lukningen til en personlig fiasko for ejeren. Det har ført til klager, også fra annoncører, men ingen af dem er blevet honoreret med en undskyldning.
Hvem skriver, og hvor pengene kommer fra
Redaktionen består af tre faste medarbejdere og syv freelancere, der skriver om deres egne lokalområder. Fotojournalist Anders Vestergaard dækker den vestlige del af kommunen fra et kontor i Jyllingecentret, og han har boet i Jyllinge i 22 år. Den yngste bidragyder, Line Hjorth, er uddannet tømrer og skriver om byggepladser på hele Midtsjælland.
Indtægterne kommer fra tre kilder: abonnementer, der koster 89 kroner om måneden for en digital udgave og 1.450 kroner om året inklusive papiravisen, salg af løssalg, samt et mindre tilskud fra Roskilde Kommunes kulturpulje på 34.000 kroner i 2023. Det tilskud er offentligt tilgængeligt i kommunens bevillingsliste, og det er det eneste offentlige bidrag, avisen modtager.
Vi ejer ikke selv trykkeriet. Avisen trykkes hos et familieforetagende i Køge, hvorfra den køres til Roskilde om morgenen, og den distribueres af fem bude, alle ansat på almindelige vilkår. Den ordning blev valgt i 2021, efter at et forsøg med frivillige bude viste sig at føre til for mange fejl i udbringningen i Himmelev og Svogerslev.
De emner, der bliver ved med at vende tilbage
Fire emner fylder mest, og de har gjort det siden 2018: generationsskifte i familieejede virksomheder, adgangen til kredit i mindre banker, de kommunale tilladelsesprocesser samt lærlingepladser i håndværksfagene.
I 2019 kortlagde vi 52 virksomheder i Roskilde Kommune med en ejer over 60 år, og 18 af dem havde ingen plan for overdragelse. To år senere var tallet 15, og i 2023 var det faldet til 11. Det er ikke et stort fald, men det er et fald, og vi følger de elleve virksomheder, indtil de enten lukker, sælges eller får en ny ejer.
Om kreditten har vi skrevet 47 artikler siden 2020. Hovedtemaet har været, at mindre virksomheder uden revisionspligt ofte får afslag på lån, fordi bankerne ikke kan gennemskue deres regnskaber, og at de afslag sjældent bliver forklaret i et sprog, en håndværker uden revisor kan forstå.
Om tilladelser har vi beskrevet sagsbehandlingstider på mellem fire og 19 uger for enkle sager om facadeændringer i det centrale Roskilde. De tal kommer fra aktindsigter, som vi har gennemført siden 2021, og de bliver opdateret hvert år i marts.
En avis, der bliver i byen
Vi skriver ikke om landsdækkende erhvervspolitik medmindre den ændrer noget for en virksomhed på Algade eller en gård i Øm. Vi har ikke en leder på side to, og vi har ikke en fast klumme, der skal fylde et bestemt antal ord hver uge.
Det betyder, at nogle numre har plads til en historie om et nyt værksted i Svogerslev og en anden om en arvesag i en mindre virksomhed i Viby, mens andre numre kun har to lange artikler. Længden bliver styret af stoffet, ikke omvendt.
Redaktionen holder til på Skomagergade 22, første sal, i et lokale, hvor der tidligere har været en møntvask. Mette Skovgaard kan træffes der tirsdag til torsdag mellem 10 og 15, og hun tager imod henvendelser fra virksomheder, der mener, at de er blevet behandlet forkert, eller som har en historie, der fortjener at blive fortalt, før den bliver til et regnskabstal.