Gammelt snedkerværksted på Skovvejen bliver samlingssted for håndværkere

Torsdag morgen klokken 7.40 satte Mette Kragelund nøglen i låsen til det gule værksted på Skovvejen 41 og lukkede op for første gang som ejer. Dermed slutter 63 års familiehistorie med møbelsnedkeri på adressen, men et nyt kapitel begynder for syv håndværkere fra Roskilde-egnen.

Nøglen skifter hænder efter 63 år

Det var Mette Kragelunds morfar, Svend Aage Bertelsen, der i 1963 lejede den daværende hestestald bag den gamle købmandsgård og byggede høvlebænk og savsnit ind i rummet. Siden overtog hendes far, og siden hendes bror, indtil han sidste år fik konstateret en diskusprolaps, der satte en stopper for det tunge arbejde ved maskinerne. Salget til Mette Kragelund blev underskrevet den 28. august på advokatkontoret ved Domkirkepladsen, og overdragelsessummen landede på 2.145.000 kroner for bygning og grund.

Hun er ikke selv snedker. Til daglig arbejder hun som projektleder i en virksomhed i Trekroner, og hun har brugt de seneste fem måneder på at finde lejere, der kan fylde værkstedet med liv igen.

»Jeg kunne ikke holde ud at se det stå tomt, « siger hun og kigger ned på de slidte gulvbrædder.

Ombygningen begynder i oktober og skal være færdig inden påske, hvis tidsplanen holder, og der er allerede indgået lejeaftaler med fem af de syv pladser.

Syv bænke, fem lejere og to i kø

Syv bænke, fem lejere og to i kø

Bag den røde port på Skovvejen deler værkstedet sig nu i syv arbejdspladser med hver sit høvlebord, og de lejes ud for mellem 3.400 og 4.600 kroner om måneden alt efter størrelse og placering ved vinduerne. Fire af lejerne er selvstændige møbelsnedkere, én er keramiker, og to pladser står fortsat ledige.

Tilflytterne tæller blandt andre Rasmus Holmgaard, der flytter ind med sin bænk fra et nedlagt værksted i Gadstrup og tager sin 34-årige læretid med sig i form af værktøj og en kundekreds på omkring 60 faste opdragsgivere.

»Jeg har ledt efter et sted med ordentlig loftshøjde i et halvt år. Her er 3,8 meter til bjælken, og det kan man næsten ikke finde i Roskilde til den pris, « siger han, mens han måler op til en ny emhøvl og lægger hånden på den gamle støvudsugning, der stadig virker.

Lejekontrakterne løber i første omgang i tre år med gensidigt opsigelsesvarsel på seks måneder, og Mette Kragelund har skrevet ind, at lejerne deler udgifterne til varme og el efter et fast nøglefordelingssystem, der er godkendt af begge parter.

Kommunen kræver brandtjek inden 1. november

Inden nøglerne kan overdrages til alle syv, skal bygningen gennem en række myndighedskrav, og her begynder regnearket for alvor at blive langt. Roskilde Kommune har givet påbud om etableret brandadskillelse mellem værksted og det tidligere kontorlokale i baghuset, ligesom der skal installeres et nyt nødudgangsparti mod gården, fordi den nuværende dør kun er 78 centimeter bred og dermed ikke opfylder kravet på 90 centimeter.

Dertil kommer en sag om ventilationen. Den gamle støvudsugning blev godkendt i 2009, men de gældende grænseværdier for træstøv er strammet siden, og en konsulent fra et firma i Hedehusene vurderer, at der skal skiftes filtre og etableres et ekstra udsugningspunkt over hver af de syv bænke. Regningen lyder på 187.000 kroner inklusive moms.

»Det er ikke pengene, der skræmmer mig mest, det er tiden. Hvis brandmyndigheden siger nej i november, står jeg med fem lejere, der har sagt deres nuværende lokaler op til jul, « siger Mette Kragelund og nikker mod den dør, der endnu ikke er skiftet ud.

Hun har søgt om byggetillæg hos kommunen og forventer svar omkring den 20. september, altså få dage efter at de første lejere begynder at flytte værktøj ind i bygningen.

Naboen i nummer 43 siger velkommen

På den anden side af hækken ligger Roskilde Cykelværksted, som har haft adresse på Skovvejen siden 1994, og ejer Poul Erik Damgaard følger udviklingen tæt, fordi værkstedets parkeringsplads deles med nummer 41. Han husker, hvordan der kom kunder til snedkeren i 1990'erne, og han glæder sig over, at der igen kommer liv i gården i stedet for tomme ruder og et aflåst gitter.

»Da snedkeren lukkede, gik der næsten et år, før der kom nogen. Nu får vi måske kaffemaskine og fælles frokost igen, og det betyder mere, end man tror, « siger han og peger på det tidligere læsserampe, hvor der i dag står tre affaldscontainere.

Han har selv tilbudt at dele sin store vandtilslutning med det nye fællesskab, hvis Varmedalens vandværk ikke kan levere nok tryk til de nye maskiner, og det tilbud er ifølge Mette Kragelund allerede blevet taget imod.

Fællesskabet skal holde længere end papirerne

For Mette Kragelund er det ikke nok, at bygningen bliver fyldt op. Hun har skrevet ind i vedtægterne for den forening, der skal drive værkstedet, at lejerne mødes til fælles morgenmad den første mandag i hver måned, og at der skal afsættes to timer om måneden til fælles vedligeholdelse af maskinerne, fordi en båndpudser fra 1997 ikke klarer sig selv uden olie og eftersyn.

Hun er selv begyndt at tage kurser i maskinsikkerhed for at kunne tale med om det, der foregår på gulvet, og det har overrasket hende, hvor meget aftalerne om fast husleje og fælles regnskab fylder i hendes ellers travle uge.

Den 1. december åbner værkstedet dørene for naboer og interesserede i et lille julemarked, hvor de nye lejere sælger skærebrætter, drejede skåle og enkelte større møbler, og hvis brandmyndigheden har kvitteret inden da, bliver der tændt op i brændeovnen i den gamle kontorstue for første gang i mere end et år.

Inden nøglerne kan overdrages til alle syv, skal bygningen gennem en række myndighedskrav, og her begynder regnearket for alvor at blive langt.

Agnes Møller, Miljø